KONTEKST
Denne vejledning beskriver, hvordan du skifter projektmappe på en eller flere registreringer i Inspect & QA (web). Funktionen giver dig mulighed for at flytte registreringer til en anden mappe i projektstrukturen (f.eks. en anden blok eller etage) uden at oprette registreringerne på ny.
RELEVANS
Du får brug for denne vejledning, hvis en registrering ved en fejl er oprettet i den forkerte projektmappe, eller hvis en registrering skal flyttes til en anden del af projektet efter oprettelse. Dette sparer tid i forhold til at slette og genoprette registreringen.
FORUDSÆTNINGER OG KRAV
- Du skal have adgang til Inspect & QA på web
- Du skal have rettigheder til at redigere registreringer
- Den ønskede projektmappe skal allerede findes i projektstrukturen
- Du skal være klar på at skulle genskabe din markering/prik på registreringstegningen, når du skifter projektmappe. Tag evt. et skærmbillede eller lav en udskrift af registreringen, inden du fortsætter med handlingen
VEJLEDNING (trin-for-trin)
Trin 1: Højreklik på den registrering, du vil flytte, i listen over registreringer for at åbne menuen med handlemuligheder. Vælg Skift projektmappe i menuen.
Trin 2: Vinduet “Skift projektmappe” åbner. Under “Vælg registreringer” kan du vælge, om ændringen skal gælde for Markerede registreringer eller Alle registreringer i listen.
Trin 3: Vælg den nye placering i projektmappe-strukturen ved hjælp af dropdown-menuerne for hvert niveau (f.eks. blok og etage).
Bemærk: Du behøver ikke udfylde alle niveauer. Et niveau kan stå tomt (“-“), hvis registreringen skal flyttes til et overordnet niveau uden yderligere underopdeling.
Trin 4: Klik på Gem for at bekræfte ændringen.
Trin 5: En informationsboks bekræfter, at du er ved at ændre projektmappe på de valgte registreringer. Klik på Ok for at fortsætte, eller Annuller for at fortryde.
Vigtigt: Herefter vises endnu en informationsboks, der gør opmærksom på, at Registreringstegninger og punkter fjernes fra registreringen ved skift af projektmappe, da tegningen muligvis ikke findes på den nye projektmappe. Klik på Ok for at gennemføre flytningen, eller Annuller for at fortryde.
Trin 6: Registreringen er nu flyttet. Den nye placering vises i kolonnen “Tegning/GPS” i registreringslisten (f.eks. “Blok 1 / 1. sal”).
NÆSTE SKRIDT
- Kontrollér, at registreringen fremgår korrekt under den nye projektmappe
- Tilføj en ny Registreringstegning til registreringen, hvis den oprindelige blev fjernet
- Se eventuelt vejledningen om at skifte grupper eller modtager på en registrering
