KONTEKST
Denne vejledning beskriver, hvordan du skifter status på en registrering (notat) i EG Ajour appen, modulet Inspect & QA. Vejledningen er todelt: første del viser den generelle fremgangsmåde for notattyperne Tilsyn, Projekt, Mangel og Forregistrering, anden del beskriver den særlige begrænsning, der gælder for notattypen QA/KS.
📎 Se også: Der findes en tilsvarende brugerguide for webversionen af Inspect & QA, som blandt andet beskriver, hvordan den farvede status-indikator fungerer, og hvordan den altid afspejler den seneste satte status. Hvis du arbejder på tværs af app og web, anbefales det at læse begge vejledninger.
RELEVANS
Du får brug for denne vejledning, når du skal skifte, ændre, tilføje, sætte eller opdatere status på en registrering i forbindelse med en inspektion eller kvalitetskontrol i EG Ajour – for eksempel når en opgave skifter fra oprettet til færdig, eller når en registrering skal godkendes. Det er særligt relevant at kende forskellen på notattyperne, så du ikke bliver i tvivl om, hvorfor visse statusser mangler i listen for QA/KS-notater. Det er særligt relevant at kende forskel på, hvilke brugere der kan skifte status for “Ansvarlig/Afsender” og hvem der kan sætte status på “Modtager”.
FORUDSÆTNINGER OG KRAV
- Du skal have adgang til EG Ajour appen og være logget ind
- Du skal have adgang til modulet Inspect & QA
- Du skal have projektrettigheder til at kunne skifte status på registreringen
- Du skal have en eksisterende registrering
- Du skal kende forskellen på notattyper, herunder Tilsyn, Projekt, Mangel og Forregistrering samt QA/KS, da dette påvirker hvilke statusser der er tilgængelige
- Du skal vide, om du skal skifte status som “Modtager” eller “Ansvarlig/Afsender)
VEJLEDNING (trin-for-trin)
Del 1: Statusændring på notattyperne Tilsyn, Projekt, Mangel og Forregistrering
Trin 1: Åbn EG Ajour appen, og gå til den relevante registrering i listevisningen under Inspect & QA
Trin 2: Vælg den registrering, du vil ændre status på, ved at trykke på registreringens informationsboks
Trin 3: Detaljevisningen for registreringen åbnes, hvor du kan se de aktuelle oplysninger, herunder feltet for status
Trin 4: Tryk på Skift status for at åbne listen med statusmuligheder
- Bemærk: Hvilke statusser du kan vælge imellem, afhænger af notattypen (se Del 2)
Trin 5: Klik på den ønskede status. Registreringen skifter status øjeblikkeligt
Trin 6: Klik på rødt/hvidt kryds for gå tilbage til detaljevisningen, hvor den opdaterede status nu fremgår af registreringen
Trin 7: Klik på “Pil mod venstre” for gå tilbage til listevisningen eller registreringstegningen, hvor den opdaterede status nu også fremgår af registreringen
- 📎 Se også: For en uddybende gennemgang af, hvordan den farvede status-indikator beregnes og vises, henvises der til den tilsvarende brugerguide for web
Del 2: Statusbegrænsning for notattypen QA/KS
Trin 8: Åbn et notat af typen QA/KS på samme måde som beskrevet i Trin 1-3
Trin 9: Tryk på statusfeltet for at åbne listen med statusmuligheder
⚠️ Vigtigt: For notattypen QA/KS er listen begrænset til færre statusmuligheder end for øvrige notattyper i Inspect & QA. Dette skyldes, at QA/KS-notater kun indeholder en ansvarlig bruger, og ikke en modtager. QA/KS-notater kan derfor kun have statussen “Oprettet” eller “Afsluttet”.
Trin 10: Klik på “Afsluttet” for at afslutte registreringen. Klik på “Afsluttet” igen hvis statussen skal ophæves.
Trin 11: Luk registreringen på samme måde som Trin 6-7
💡 Tip: Hvis du forventer at kunne vælge en status, som ikke fremgår af listen, skyldes det sandsynligvis notattypen og ikke en fejl i appen
NÆSTE SKRIDT
- Sikre at du har uploadet den nødvendige dokumentation på registreringen, ex. som en kommentar på registreringen, inden du synkroniserer data til serveren.
- Se den tilsvarende brugerguide for web for en beskrivelse af status-indikatoren, filtrering på status, og hvordan registreringer vises for andre brugere.
