---
title: Find dit systemnavn til EG Ajour
description: "KONTEKST Denne vejledning beskriver, hvad et systemnavn er, og hvad du gør, hvis du skal logge ind i et EG Ajour-system, men ikke kender eller kan huske systemnavnet. Vejledningen gælder både web og app. RELEVANS Et systemnavn er en unik…"
url: "https://help.ajoursystem.com/da/docs/find-dit-systemnavn-til-eg-ajour/"
updated: "2026-10-05"
category: Generelt
---

# Find dit systemnavn til EG Ajour

KONTEKST



Denne vejledning beskriver, hvad et systemnavn er, og hvad du gør, hvis du skal logge ind i et EG Ajour-system, men ikke kender eller kan huske systemnavnet. Vejledningen gælder både web og app.



RELEVANS



Et systemnavn er en unik del af webadressen (fx https://[systemnavn].ajoursystem.net), som identificerer den enkelte virksomheds Ajour-system. Uden det korrekte systemnavn kan du ikke logge ind - selv med en gyldig e-mail og adgangskode. Denne vejledning er relevant, hvis du er ny bruger og ikke har lagt mærke til systemnavnet i din velkomstmail, eller hvis du skal have adgang til flere forskellige systemer og er i tvivl om, hvilket systemnavn der hører til hvilken virksomhed.



FORUDSÆTNINGER OG KRAV




Du skal vide, hvilken virksomheds Ajour-system du forsøger at få adgang til



Du skal have modtaget en invitation eller velkomstmail, hvis du er ny bruger




VEJLEDNING (trin-for-trin)



Trin 1: Tjek din velkomstmail eller invitationsmail fra virksomheden. Systemnavnet fremgår typisk af det link, du oprindeligt klikkede på for at oprette din adgangskode.



Trin 2: Hvis du allerede har adgang til systemet fra en anden enhed (fx computeren, men ikke telefonen), kan du finde systemnavnet i adresselinjen i din browser, når du er logget ind.



Trin 3: Spørg en kollega, der allerede bruger systemet, om at sende dig linket eller systemnavnet, eller kontakt din egen systemadministrator hos virksomheden.



Trin 4: Hvis du repræsenterer en ekstern virksomhed (fx som tilbudsgiver eller leverandør) og skal have adgang til en kundes Ajour-system, kan den virksomhed, du samarbejder med, oplyse det korrekte systemnavn.




💡 Tip: Hvis ingen af ovenstående løser det, kan du kontakte EG Support, som kan slå systemnavnet op for dig.



💡 Tip: Du kan gemme web-adressen som favorit i din webbrowser. Så slipper du for selv at skulle huske den.



💡 Tip: EG Ajour appen husker automatisk systemnavnet når du først er logget ind på systemet fra appen.&nbsp;




NÆSTE SKRIDT




Log ind via guiden "Log ind i et Ajour system (Web)", når du har fundet systemnavnet



Klik på "Glemt kodeord?", hvis du samtidig er i tvivl om din adgangskode



Kontakt din systemadministrator, hvis du fortsat mangler adgang til et modul, efter du er logget ind




SE OGSÅ




Log ind i et Ajour system (Web)&nbsp;



Login siden (Web)&nbsp;



Login på EG Ajour appen (App)
